Når man forsøger at finde ind til sandheden i en samtale, kan det være en udfordring at vide, hvad man skal lytte efter. Scientific Content Analysis, ofte forkortet SCAN, er en metode, der går systematisk til værks ved at se på strukturen og indholdet i personers udsagn.

Metoden har vundet indpas blandt politimyndigheder og efterretningstjenester i udlandet og er siden blevet adopteret i erhvervslivet. Her tjener den især til at vurdere ægtheden af en kandidats fortællinger i rekrutteringssituationer eller ved interne undersøgelser af f.eks. svindel eller bedrageri.

SCAN er interessant, fordi det bryder sproganalyse ned i håndterbare trin. Man kigger eksempelvis på opbygning, detaljegrad og nøgleord for at kunne pege på mulige tegn på manipulation.

Historisk oprindelse og baggrund
Metoden blev udbredt op gennem 1970’erne og 1980’erne, hvor man inden for retssystemer i udlandet begyndte at benytte mere videnskabelige tilgange til sproganalyse. Metoden udviklede sig ud fra en blanding af lingvistiske teorier, psykologiske undersøgelser af løgne og praktiske observationer fra forhør og retssager.

Formålet var at skabe et værktøj, der krævede minimalt teknisk udstyr. I modsætning til en f.eks. løgnedetektor, kan SCAN udføres ved blot at have adgang til en persons udsagn, hvadenten det er skriftligt eller mundtligt.

Efterfølgende gennemgår en trænet analytiker udsagnet trin for trin og markerer mønstre, der afviger fra “normal” kommunikation.

Efter en periode, hvor teknikken primært blev benyttet i politiet i udlandet, spredte den sig til andre sektorer som f.eks. forsikring, bank og senere HR. I dag er SCAN en af de mest udbredte sproglige analysemetoder uden for Danmark og anvendes både i store, multinationale organisationer og i mindre virksomheder, der ønsker at sikre gennemsigtighed i ansættelser og samarbejder.

Hvordan virker det?
SCAN bygger på en række principper, som analytikeren følger for at opdage strukturelle tegn på uærlig eller mangelfuld kommunikation. Nogle af de mest centrale aspekter omfatter:

• Introduktion og afslutning
  Analytikeren ser f.eks. på, hvorvidt personen starter sin beretning direkte i kernen af historien eller bruger usædvanligt lang tid på at bygge op til pointen. Det kan være et advarselstegn, hvis introduktionen er fordrejet eller mangelfuld.
• Tid og kronologi
  Blev der hoppet frem og tilbage i tidslinjen, uden at det giver mening i konteksten? Ændrer personen pludselig verbetider, når de beskriver visse handlinger?
• Detaljegrad
  SCAN analyserer, hvilke dele af historien der bliver beskrevet i detaljer, og hvilke dele der bliver hastet igennem. Overdreven detaljerigdom om uvæsentlige punkter kan indikere, at man forsøger at aflede opmærksomheden fra noget vigtigt.
• Gentagelser og selvkorrektioner 
  Hvis personen gentager sig selv på bestemte tidspunkter eller korrigerer sin egen historie flere gange, kan det vise, at der er usikkerhed eller bevidst manipulation på spil.
• Ordvalg
  Visse ord som “aldrig” eller “altid” bruges ofte til at forstærke en påstand, men kan i stedet virke som overkompensation for manglende sandfærdighed.
  Ved at gennemgå udsagnet punkt for punkt opstår et mønster, der enten kan bekræfte, at historien sandsynligvis er korrekt, eller pege på steder, hvor der er røde flag.

Eksempel
I en forsikringssag skulle en anmelder forklare et påstået indbrud i sit hjem. Vedkommende fortalte ualmindeligt mange detaljer om, hvordan hjemmet var indrettet, men sprang hurtigt hen over tidspunktet for indbruddet og politiets ankomst. En SCAN-analytiker bemærkede, at anmelderen pludselig brugte nutid i stedet for datid, når han beskrev de mest kritiske øjeblikke, og at han ofte vendte tilbage til at beskrive husets indretning på en næsten manisk måde. 

Analysen førte til, at forsikringsselskabet gik mere i dybden, og det viste sig, at anmeldelsen var opdigtet med henblik på at opnå en udbetaling. Her var det netop de sproglige uoverensstemmelser, der afslørede bedrageriet.

Fordele i en erhvervssammenhæng

• Færre fejlansættelser 
  Man undgår at ansætte folk, der pynter på CV og erfaring.
• Forebyggelse af svindel 
  Særligt relevant i brancher med høje økonomiske værdier, f.eks. forsikring og bank.
• Tidsbesparelse
  Ved at spotte usande påstande tidligt kan man afkorte undersøgelser og fokusere på mere lovende kandidater.
• Komplementært værktøj
  SCAN kan sagtens kombineres med andre metoder.

Hvorfor vælge en struktureret metode? 
I mange virksomheder kan man kun gribe til mavefornemmelsen, når det kommer til vurderingen af troværdighed.

En struktureret metode som SCAN giver en mere objektiv vurdering. Man kigger på det faktuelle indhold af et udsagn, og man følger en fast procedure, der sikrer ensartede analyser. På den måde bliver beslutninger bedre underbygget, og man slipper for at lade personlige fordomme styre.

Scientific Content Analysis er et effektfuldt værktøj for enhver organisation, der ønsker at komme nærmere sandheden i personers udsagn. 

SCAN kan gøre en afgørende forskel, hvad enten det gælder rekrutteringer, intern compliance eller baggrundstjek af mulige partnere. Ved at kombinere SCAN med andre troværdighedsmetoder får man et stærkt, faktabaseret udgangspunkt for sine beslutninger.

Kontakt os for at høre mere om SCAN og hvordan vi kan hjælpe jer med at træffe bedre beslutninger.