Personlighedstest med Dark Sides of personality
e-FiveFactor med Dark Sides giver en dybdegående og nuanceret profil af fokuspersonens personlighed. Profilen bygger på Big Five-modellens fem grundpiller, de 30 underliggende facetter og de såkaldte skyggesider (Dark Sides), hvor vi bl.a. arbejder med The Dark Triad; narcissisme, psykopati og machiavellisme. Machiavellisme kendetegnes af lav oprigtighed og lav fairness—tendensen til at manipulere og udnytte andre for egen vindings skyld. Det primære motiv er magt og indflydelse. Det kan komme til udtryk som “målet helliger midlet”, taktiske alliancer, strategisk kalkulerende adfærd, et kynisk menneskesyn samt følelsesmæssig kølighed og ubarmhjertighed. Narcissisme viser sig som lav ydmyghed/beskedenhed, en oplevelse af at være bedre end andre og et stærkt fokus på status—ofte ledsaget af grådighed. Motivet er bekræftelse og anerkendelse. Det ses typisk som forfængelighed, manipulerende adfærd, grandiøs selvopfattelse, markant selvhævdelse og en følelse af at være berettiget til mere end andre.
Hvorfor er det interessant at kigge på dark sides?
Det er interessant at se på dark sides, fordi de kan afsløre, hvordan adfærd under pres risikerer at skade både relationer og resultater.
Der er en stærk sammenhæng mellem udtalte skyggesider og Kontraproduktiv Arbejdsadfærd (CWB), altså handlinger der bevidst eller ubevidst skader arbejdspladsen.
I praksis kan det vise sig som bedrageri eller tyveri, krænkende adfærd og destruktiv ledelsesstil, et overdrevent politisk spil med skjulte dagsordener samt direkte sabotage eller hævn.
Ved at identificere disse risikofaktorer tidligt kan man forebygge problemer, målrette udviklingsindsatser og skabe et mere trygt og effektivt arbejdsmiljø.
