Statement Analysis

Når en kandidat fremlægger sit CV eller forklarer sin motivation til en samtale, lytter vi naturligvis til det, der bliver sagt. Men hvordan kan vi vurdere, om personens udsagn er troværdige?

Statement Analysis, også kendt som Forensic Statement Analysis, er en sprogbaseret teknik, der oprindeligt stammer fra politimyndigheder og efterretningstjenester.

Formålet er at identificere tegn på bedrag, manipulation eller udeladelse i det talte eller skrevne ord.

I en ansættelsessituation kan små detaljer i sproget hjælpe med at vurdere, om en person fremstiller sine kvalifikationer korrekt, eller om der er risiko for, at vedkommende overdriver eller direkte lyver.

Metoden er særligt interessant for HR-chefer, rekrutteringsansvarlige og fraud-afdelinger, der ønsker et mere systematisk værktøj end blot mavefornemmelsen.

Her dykker vi ned i baggrunden for Statement Analysis, hvordan teknikken bruges, og hvorfor den kan fungere som en afgørende brik i et troværdighedstjek.

Historisk oprindelse og baggrund
Forensic Statement Analysis har rødder i amerikansk politiefterforskning og retssystem. Metoden blev udviklet ved at kombinere lingvistik, psykologi og praktiske erfaringer fra forhørslokaler. En central indsigt var, at mennesker, der forsøger at bedrage, ofte afslører sig selv gennem ubevidst sprogbrug.

I løbet af 1970’erne og 1980’erne begyndte retshåndhævende myndigheder USA at skærpe fokus på sproganalyse i efterforskninger. Man opdagede, at f.eks. brugen af pronomener (jeg, du, vi), ordvalg og sætningers længde kunne afspejle, om en person var troværdig.

Senere blev teknikken yderligere forfinet i forskellige retninger, såkaldte “skoler” inden for Statement Analysis.

I dag bliver Statement Analysis anvendt af en bred vifte af organisationer i udlandet. Det kan være politiet, der skal afgøre om en mistænkt taler sandt, eller efterretningstjenester, der vil vurdere troværdigheden af en kilde.

Men også virksomheder er begyndt at bruge metoden aktivt i alt fra rekruttering til interne undersøgelser af mulige uregelmæssigheder. Formålet er altid det samme: At undgå at stole for meget på blanke påstande og i stedet få en videnskabelig baseret vurdering af udsagnets troværdighed.

Hvordan virker det?
Kernen i Statement Analysis handler om at granske sproget for mønstre, der kan indikere tegn på uærlighed. Når en person lyver, kan det bl.a. give sig udslag i:

• Ordvalg 
  Pludseligt skift fra “jeg” til “vi”, overdreven brug af forsikrende fraser (“helt ærligt”, “for at være helt ærlig”), eller undvigende sprog.
• Detaljeniveau 
  Overdreven detaljegrad om uvæsentlige ting eller påfaldende sparsommelighed om afgørende emner kan begge være tegn på bedrag.
• Struktur
  Struktur i fortællingen, f.eks. at personen begynder i midten af en historie og springer frem og tilbage.

Teknikken kræver træning, så man forstår, hvornår et udsagn rent faktisk indikerer bedrag, og hvornår en person blot har en uorganiseret fortællemåde.

Der kan være mange grunde til, at en person taler uklart: Nervøsitet, stress eller blot en anden kulturel baggrund.

Derfor bruger man ofte Statement Analysis som ét led i en større undersøgelse, hvor man kombinerer teknikken med interviewteknik, referencetjek eller andre former for baggrundsundersøgelser.

Eksempel
I en kendt amerikansk retssag blev en mistænkt afhørt om sin involvering i en økonomisk svindelsag. Gennem Statement Analysis opdagede man, at den mistænkte konsekvent skiftede fra “jeg” til “vi”, når han talte om bestemte handlinger.

Analyserne viste, at dette kunne indikere, at han forsøgte at placere et fælles ansvar, men kun når samtalen kom ind på de mest belastende forhold. Da sagen endte i retten, blev sprogbrugen inddraget som et af mange beviser, og anklageren fik medhold i, at sproglige skift afslørede manglende sandhed i visse afsnit af forklaringen.

Dette eksempel viser, hvordan selv små sproglige detaljer kan indikere noget større og være med til at fange en løgn, der ellers havde været svær at bevise.

Virksomheder kan bruge samme principper i mindre skala, f.eks. ved at lytte efter uoverensstemmelser i en kandidats jobhistorie.

Fordele i en erhvervssammenhæng

• Systematik
  Statement Analysis giver en fast ramme for, hvordan man afdækker troværdighed. Man minimerer dermed bias og rent gætteri.
• Øget tryghed
  Ved at benytte et valideret værktøj får både virksomhed og kandidat vished om, at vurderingen bygger på mere end en mavefornemmelse.
• Reducerede fejlansættelser Fejlansættelser er omkostningstunge – både økonomisk og for kulturen i organisationen. Ved at identificere mulige usandheder tidligt kan man reducere risikoen for en fejlansættelser.
• Gennemskuelighed
  Klarlægger eventuelle misforståelser eller fejl i en kandidats eller medarbejders egen præsentation af fakta, inden situationen vokser sig stor.

Hvem kan have gavn af det? 

• HR-afdelinger
  For at validere jobansøgninger, CV-oplysninger og motivationsfortællinger.
• Rekrutteringsbureauer
  Kan styrke deres service ved at tilbyde en ekstra troværdighedsvurdering.
• Compliance-afdelinger
  Til at tjekke, om interne beskrivelser af hændelser stemmer overens med virkeligheden.
• Ledelsen
  Hvis man ønsker at træffe beslutninger på et så kvalificeret grundlag som muligt, f.eks. ved nøglemedarbejdere eller partnerskaber.

Statement Analysis finder sproglige røde flag i både mundtlige og skriftlige udsagn.

Ved at kombinere Statement Analysis med andre værktøjer som referencetjek, baggrundsundersøgelser og interviewteknik, får man et dybdegående billede af en kandidats eller samarbejdspartners troværdighed.

Kontakt os allerede i dag for at høre mere om, hvordan Statement Analysis kan bidrage til mere sikre ansættelser og beslutninger.