Interviewteknik

Interviews er en hjørnesten i HR og rekruttering, men de kan også være et effektivt redskab til at afdække troværdighed. Det hele afhænger af, hvordan man stiller spørgsmål, lytter og følger op. Nogle gange oplever man, at en kandidat er velforberedt med standardfraser – men hvordan finder man ud af, om de virkelig lever op til det, de påstår?

God interviewteknik kræver mere end at downloade en tjekliste med “10 gode interviewspørgsmål.” Det handler i høj grad om at skabe en atmosfære, hvor interviewpersonen føler sig tryg nok til at give ærlige svar, men samtidig ved, at man som interviewer har blik for inkonsistenser og røde flag.

I det efterfølgende dykker vi ned i interviewteknikkens historie, dens centrale principper og hvordan man kan opnå bedre samtaler.

Historisk oprindelse og baggrund
Interviewteknik som disciplin har rødder i psykologi, journalistik og retshåndhævelse. Allerede i 1920’erne eksperimenterede psykologer med at udvikle spørgeteknikker til at få patienter til at tale åbent om følsomme emner. Senere tog politiet og militæret nogle af disse teknikker til sig og tilpassede dem til forhørssituationer.

I erhvervslivet har man længe haft samtaler med jobkandidater, men det var ofte en meget uformel eller endda subjektiv proces. I takt med globaliseringen og professionaliseringen af HR-området blev der dog behov for en mere struktureret tilgang til interviews. Man begyndte at interessere sig for evidensbaserede teknikker, der kunne øge sandsynligheden for at matche den rette kandidat med det rette job.

I dag findes der flere “skoler” inden for interviewteknik. Nogle fokuserer på adfærdsorienterede spørgsmål (“Fortæl om en situation, hvor du…”), andre på kompetencebaseret interview, og atter andre benytter sig af teknikker fra efterforskningsverdenen for at afdække eventuelt bedrag.

Kerneprincipperne i effektiv interviewteknik

• Forberedelse
  Forud for interviewet bør du have klarlagt, hvilke kompetencer og personlige egenskaber der er nødvendige i stillingen. Lav en spørgsmålsguide, men vær åben for at forfølge sideemner, hvis noget lyder uldent.
• Åbne spørgsmål
  Lukkede “ja/nej”-spørgsmål giver sjældent dyb indsigt. Åbne spørgsmål som “Hvordan  håndterede du udfordring x på din tidligere arbejdsplads?” 
• Aktiv lytning 
  Vis, at du hører efter, fx ved at opsummere eller stille uddybende spørgsmål. Hvis kandidaten bliver uklar eller modsigende, så spørg roligt ind uden at virke anklagende.
• Observér adfærd
  Læg mærke til kropssprog, stemmeføring og eventuelle mikropauser. Selv små reaktioner kan indikere, at noget er svært eller følsomt for kandidaten.
• Struktureret, men fleksibel
  Følg en rød tråd, men lad samtalen bevæge sig naturligt. Overdreven stivhed kan stresse kandidaten unødigt og forhindre oprigtige svar.
• Etiske overvejelser 
  Interviewet skal foregå i en respektfuld tone. Undlad trick-spørgsmål eller bevidst manipulation. Det skaber utryghed og kan skade både virksomhedens og interviewerens omdømme.

Eksempel
Et rekrutteringsbureau begyndte at bruge en ny form for interview, hvor kandidater i stedet for standardspørgsmål blev bedt om at beskrive hele arbejdsprocesser, fra idé til implementering, i deres tidligere job. Intervieweren fulgte detaljeret op, f.eks.: “Hvem tog beslutningen i den fase?” eller “Hvordan løste I en uoverensstemmelse i teamet?”
Resultatet var, at man fik et langt bedre indblik i kandidatens rolle og arbejdsstil. I nogle tilfælde viste det sig, at kandidaten blot havde været perifer i projektet, selvom CV’et antydede en central position. Ved at grave dybt igennem åbne spørgsmål kunne rekrutteringsbureauet sortere kandidaterne mere præcist og dermed levere bedre match til deres kunder.

Fordele i en erhvervssammenhæng

• Afslører røde flag
  Man kan opdage inkonsistenser i en kandidats historier, som ellers ville gå ubemærket hen ved overfladiske spørgsmål.
• Giver nuancer 
  Selv hvis en kandidat har flotte papirer, kan interviewet vise, at vedkommende ikke passer ind i kulturen eller mangler etisk dømmekraft.
• Fremmer tillid
  En åben og respektfuld samtale kan skabe en tryg atmosfære, hvor kandidaten tør være ærlig om fejl og læringspunkter.
• Struktureret evaluering
  Ved at notere svar og sammenligne dem med de krævede kompetencer kan man træffe mere objektive beslutninger.

Interviewteknik står sjældent alene. Ofte kombineres det med:

• Statement Analysis
  Anvendt på skriftlige ansøgninger eller e-mails.
• Kropssprog og stemmeanalyse
  Under selve interviewet.
• Baggrundstjek / OSINT
  For at sikre, at kandidatens formelle oplysninger stemmer overens med virkeligheden.

Ved at kombinere flere metoder får man en helhedsorienteret vurdering, hvor interviewets dybde og interaktion supplerer de faktuelle data fra baggrundstjek og analyse.

God interviewteknik kræver øvelse, viden og en gennemtænkt tilgang. Det er en investering i at undgå fejlansættelser, der kan koste virksomheden tid, penge og omdømme.

Kontakt os, hvis du vil lære mere om, hvordan professionel spørgeteknik kan integreres i jeres rekrutterings- og troværdighedsvurderingsproces.